Møbler og nye gulve i førstesals ferielejlighed

En førstesals ferielejlighed i Bjerregaard, der nu i foråret har fået en ordentlig omgang: Alle møbler pånær lædersofaen og sofabordet er skiftet, og gulve og vinyl i stuen, køkkenet, gangen og badeværelset er fornyet.

Lejligheden hér har været i udlejning gennem mange år, og var efterhånden blevet lidt træt. I samråd med ejerne, og i samarbejde med MidtVest Malerfirma og Genarbejd i Hvide Sande fik Klittens Møbler & Tæpper derfor til opgave at lave en opfriskning og ny møblering.

De gamle laminatgulve i stuen, køkkenet og gangen var godt og vel slidt ned, men i stedet for at skrælle det hele af, valgte vi at lægge et nyt, slidstærkt egetræslaminat ovenpå. En både elegant, og relativ omkostningseffektiv løsning.

Barstolene går igen i både køkken og stue. Fotos: Esmark Feriehusudlejning.

I tråd med det rå bolværkstræ, der er brugt som ny topplade i køkkenet, valgte vi et spisebord og et højt barbord af FSC-mærket, røget eg, der ligesom spise- og barstolene er fra House of Sander.

Som kunde, kan du trække på vores mangeårige erfaring: Vi kender de krav moderne feriehusgæster møder husene med, og ved hvad der virker og kan holde til intensiv udlejning (og hvad der ikke gør og hvad der ikke kan).’

Det er ikke tilfældigt, at feriehusudlejerne typisk nævner sengen som sommerhusets vigtigste møbel.

Barstolene går igen i både køkken og stue. Fotos: Esmark Feriehusudlejning.

I samme ombæring som gulvet i stue, gang og køkken, valgte vi at skifte den udtjente vinyl omkring brusenichen og på gulvet i badeværelset. Ikke mindst fordi ferielejligheden ligger på første sal, er vinyl den optimale, fugtsikre løsning.

Vinyl er på alle måder en effektiv, sikker og prisgunstig belægning i fugtzoner.

Sengene i lejligheden er Hjemme Hos’ egenproducerede boxmadrasser fra Thy. Husk, at vi har faste lave priser på boxmadrasser og senge; både som saml selv, og den mere bekvemmelige løsning, hvor vi leverer og om ønsket også tager de gamle, udtjente senge med retur.

Fotos: Esmark Feriehusudlejning.

Går du selv og overvejer en opfriskning af din feriebolig, så kontakt os og tag en uforbindende snak.

Ferielejligheden på Kirksvej 2 i Bjerregaard er udstyret til 6 personer, og kan lejes via Esmark Feriehusudlejning.