Gulve, senge, og vinyl til nybygning fra Vestværftet

Klittens Møbler & Tæpper har i mere end et halvt århundrede leveret møbler og gulvbelægning til en lang række spændende, anderledes kunder. Med beliggenheden i Hvide Sande, følger nemlig også muligheden for at arbejde sammen med kunder som eksempelvis Vendelbo Wood Work og Vestværftet på projekter som nybygningen hér, hvor vi har leveret gulve, sofaer og sengetøj, og har monteret vinyl i badeværelserne ombord.

Det er selvsagt både sjovt og lærerigt at være med på den salgs (for vores branche noget ekstraordinære) projekter. Og det giver os samtidig en bred erfaring, der gør os i stand til at finde løsninger på selv de mest bøvlede udfordringer; noget, du som kunde i butikken selvfølgelig også kan have stor gavn af.

Har du et badeværelse der skal fugtsikres, er vi certificeret til at lægge vinyl, nøjagtig som vi har gjort det ombord på Aksel Johan. Og uanset om du er ved at bygge et nyt feriehus, eller gerne bare vil have et bud på et nyt møbel eller stuegulv hjemme er du velkommen til at kigge ind og få en snak 😊