Klassisk, dansk design når det er bedst.

FDB-møbler er klassisk, funktionelt håndværk af høj kvalitet. Møblerne er skabt til at blive brugt, og sågar som arvestykker; til at slides med ynde, og blive givet videre til næste generation.

Møbler skal, som Børge Mogensen sagde, give plads til mennesker.

Efter mange års pause, satte FDB-møbler i 2013 igen gang i produktionen af de kendte og elskede folkeklassiskere, som Poul M. Volthers pindestol, og Børge Mogensens gyngestol.

Børge Mogensens gyngestol J52G, og Poul M. Volthers pindestol J46.

Hvad mange måske ikke ved, er at FDB-møbler (FDB, en forkortelse for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) endnu i dag er ejet af Coop amba; en dansk andelsforening, med små 2 milioner medlemmer—der dermed reelt er medejere af virksomheden.

Jørgen Bækmarks bænk, J83B med fletsæde.

FDB-møblerne er enkle og funktionelle, og samtidig af en kvalitet, der kan tåle at blive brugt. Møblerne er perfekte til sommerhuset, både hvad angår slidstyrken, og fordi udtrykket er så rent og nordisk.

Gedigent møbeldesign, alle danskere kender og elsker.

Kig forbi, hvis du har lyst til at se, og prøve at sidde på de forskellige stole. Vi har altid et udvalg af FDB-møbler i butikken, også i sæsonens farver.